Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


december 2000


Teaterloven der forsvandt


I huj og hast blev et teaterudvalg nedsat - for der skulle ikke bruges flere penge på teater. To år senere samler teaterbetænkningen støv og kulturministeren klarer teaterproblemerne med at give flere penge

CulturCommentar:

Det var ikke skønt at skue: men i nogle år var det fast praksis, at Folketingets finansforhandlinger måtte redde et par teatre fra den proklamerede lukning. Ministeriet mente der blev brugt for mange penge, men nødlidende teatre kunne etablere alternative politiske flertal.

Da den nytiltrådte minister havde prøvet dette, valgte hun at nedsætte et hurtigarbejdende udvalg som på mindre end et halvt år skulle komme med et udgiftsneutralt forslag til ny teaterlov.

Udvalget overholdt både tidsfrist og økonomiske krav. Det syntes ministeren var flot, hvorefter forslaget blev sendt til høring (Se Søndag Aften Arkiv). Og siden er intet sket. Næsten.

For i Finansloven for 2001 afsættes yderligere 19 mio til teatrene. 9 mio til Teaterrådet (det var 10 mio man sloges om år efter år), 6 mio til teatre uden for storbyerne, 3,5 mio til Den Jyske Opera samt ½ mio til kabaretscenerne.

Sammenhængen blev væk

Det er endnu engang en afspejling af kulturministeriets svaghed på teaterområdet. Først beder man sagkyndige arbejde uden at måtte have fantasi til at bruge penge. Bagefter giver man alligevel de penge som hele striden handlede om.

Men Teaterbetænkningen havde også udviklingsforslag, som fortjener et politisk svar:
  • et nyt Teaterinformationscenter
  • et nyt turneteater
  • omfordeling mellem landsdelsscenerne
  • abonnementsordningens fremtid og billettyper
Under overfladen ligger den ældgamle konflikt om teaterabonnementerne, som tilsyneladende gør det umuligt for en SR-regering at nå frem til et lovforslag.

Dansk teaterpolitik står uden ledelse og uden samlende initiativkraft. De forskellige felter er tilsyneladende tilfredse med at diskutere egne betingelser - sådan laves nye love for det Kongelige Teater og Teaterfællesskabet. Men ingen samler og perspektiverer hele teaterfeltet.

Tom Ahlberg
ansvarshavende redaktør

Læs også:
Teaterlov udskydes
Teaterdebat peger bagud

Søndag Aften 12/2000

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.